• 20-årig dømt for dødsvold i bus på Nørrebro

    Source: BDK Borsnyt / 18 Dec 2024 10:26:00   America/New_York

    En 20-årig mand er onsdag blevet idømt seks års fængsel for grov vold med døden til følge for at have stukket en 31-årig georgisk mand med kniv i en bus ved Nørrebro Station i februar i år. Det skriver Københavns Politis anklagere på den sociale platform X. Dødsvolden skete kort før midnat 7. februar i bus 5C, der holdt ved et busstoppested ved Nørrebro Station. Offeret fik et knivstik i brystet og afgik ved døden som følge af sine skader. Inden da havde den 20-årige sprøjtet lattergas i hovedet på offeret. Ifølge Ekstra Bladet, der onsdag var til stede i Københavns Byret, erkendte den 20-årige, at han havde sprøjtet lattergas i hovedet på offeret, og at han var i besiddelse af en kniv. Knivstikket var dog et uheld, da den 31-årige ifølge den dømte selv løb ind i kniven. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/20-aarig-doemt-for-doedsvold-i-bus-paa-noerrebro
Share on,